Torskefiskeri i Frederikshavn om sommeren

Torskefiskeri i Frederikshavn om sommeren

Torskefiskeri i Frederikshavn om sommeren – information

Torskefiskeri i Frederikshavn om sommeren er både spændende og i særdeleshed også givende. Torskene kan på en heldig dag, fanges helt oppe omkring de 6 kg. Dog ligger de fleste imellem 1-2 kg. Hvilket er et ret godt gennemsnit.

Der er tale om fiskeri fra den nye mole i Frederikshavn Havn, som er godt 1,8 km. lang. Torskene fanges typisk fra den yderste del af molen, hvor der er dybder ned til ca. 14 meter. Det er ikke muligt at køre langs- eller på molen, men man kan cykle eller gå. Havnen har sørget for at der står trækvogne til rådighed, hvis man skulle planlægge en hyggelig heldagstur på molen.

Det er ikke kun torsk man kan fange fra molen. Også havørred, fladfisk, sej, makrel, sild, multe og hornfisk er at finde. Til tider kigger stimer af- eller “enkeltgående” havbars også forbi.

Torskefiskeri i Frederikshavn om sommeren – fangstmetoder

Der er mange fangstmetoder man kan bruge, når torskene skal fanges. Man kan fiske med agn og forfang. Her er tale om brugen af sildestykker, hele brisling, tobis eller skaldrejer. Fiskestykker eller hele agnfisk er klart at foretrække. Dog er torskene langs molen i Frederikshavn også glade for krabber.

Aktivt spinnefiskeri med jighaler og shads er effektivt. (Gummidyr og gummifisk med en vægtbelastet krog)
Derudover er mindre pirke også en mulighed. Blink fisket helt nede ved bunden ganske langsomt, samt hvor blinket spinnes ind i intervaller, er måske den mest effektive metode. Se den her i videoen: Fiskevideoer fra Frederikshavn og omegn…

Fisk altid hele nede ved bunden, samt inde langs stenene og molekanen.

Sommersæsonen er klart mest givende. Her er tale om lystfiskeri fra juli til og med september. Der er dage hvor aftenfiskeriet giver flest torsk, men under overskyede dage, virker det som om, at torskene er ligeså mange fra morgen til aften.

De bedste forhold generelt

Når der dyrkes torskefiskeri i Frederikshavn om sommeren, er det bedst at vandet er klart. Det kræver i bund og grund kun, en længerevarende periode med forholdsvis rolig vind. Uanset vindretning. Da fiskeriet efter torsk typisk er bedst på indersiden af molen, må vestenvinden helst ikke være over 6 m/s. Da fiskeriet ellers kan besværliggøres.
Både af grumset vand, men det kan også være svært at mærke huggene og have kontakt til line og agn i strid modvind. Resten af molen er østvendt, derfor er vestenvind ingen hindring på den side.

Østenvind på ydersiden over 7 m/s, kan til tider grumse vandet godt og grundigt til. Kraftig sydvendt vind og nordenvind ligeså.

Læs mere om lystfiskeri i Frederikshavn og omegn her: Lystfiskeri i Frederikshavn…

God tur

/Jari – Lystfiskeri Danmark


Læs også om Hirtshals Havn som også er en spændende mulighed for lystfiskeri i Nordjylland: Hirtshals Havn…